Mine 3 små ”babyer/børn”:

Børn giver livet mening:

Mine 3 små ”babyer/børn”:

Jeg har 4 blogge med hver sit facebook-fællesskab, som henvender sig til hele verden.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Bloggen: HSP-person.com repræsenterer mig som om det menneske, jeg i virkeligheden er.

Jeg er et meget sårbart og sensitivt menneske, som i alt for høj grad ligger mig påvirke af indtryk fra omgivelserne af.

Samtidig er jeg et udpræget B-menneske, som har meget svært ved at komme i gang om morgenen. Det betyder, at jeg føler det som om, at jeg skal i gang med et helt nyt liv hver morgen.

Mine 3 andre blogge opfatter jeg som mine små ”babyer/børn”, som har hver sit særpræg.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Fransiska Oberhausen, som repræsenterer bloggen: Sandhedsbibelen.com er mit kærlighedsbarn.

Fransiska er et meget kærligt barn, som har en meget stor indlevelsesevne. Det betyder, at hun altid prøver at forstå andre mennesker og være der for dem.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Manio-Zar, som repræsenterer Anal-fabeterne.com er det mere eller mindre sorgløse barn. Manio-Zar foretrækker at se humoristisk på tilværelsen og gerne på en lidt skæv og sjov måde.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Iceman, som repræsenterer AlmenhedensStemme.com er det noget kyniske og sarkastiske barn, som foretrækker at kalde en skovl for en skovl. Så betyder det ikke så meget, om han samtidig træder på andre menneskers følelser.

Vorherres fornægtelse af mig som barn:

Jeg er et ganske almindeligt menneske, som på trods af have gennemgået flere uddannelser ikke har gjort mig gældende i forhold til samfundet med hensyn til indtjening, karriere ellerved at have været i offentlighedens søgelys på noget tidspunkt.

Hele min barndom har været præget af, at jeg har følt, at der er blevet sat spørgsmålstegn ved min eksistensberettigelse. Denne følelse nåede sit højdepunkt ved en given hændelse, hvor min sidste livline blev taget fra mig.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Hændelsen fandt sted, da jeg var mellem 12 og 15 år. Den præcise alder husker jeg ikke på grund af det indtryk, som hændelsen gjorde på mig.

Det står klart for mig, at jeg lige havde fået mit eget værelse, og jeg befandt mig alene i dette værelse, som stadig var lyst op af solen.

Af årsager, som jeg ikke kan erindre, havde jeg det meget dårligt med mig selv psykisk. Jeg vidste med sikkerhed helt ind i mit hjerte, at jeg ikke kunne hente hjælp hverken hos mine forældre eller ved mine omgivelser.

Indtil dette tidspunkt havde det været en selvfølge for mig at folde mine hænder og bede mit fadervor, lige før jeg lagde mig til at sove om aftenen. Jeg havde aldrig før bedt Vorherre om hjælp, fordi jeg havde en eller anden ide om, at det gjorde man kun, hvis man virkelig havde behov for hjælp, og det følte jeg nu.

Det forekom mig naturligt at tage tøjet af. På denne måde kunne jeg vise Vorherre, at jeg ikke havde noget at skjule. Underbenklæderne beholdt jeg dog på for ikke at virke provokerende.

Jeg foldede mine hænder og rakte dem op mod værelsets loft, og jeg bad, og jeg bad igen og igen. Det blev til mange bønner, men så skete det. Lige med ét kunne jeg mærke tomheden og stilheden komme imod mig fra alle sider for til sidst at omgive mig helt, og jeg vidste, at jeg var fuldstændig alene, og der ikke var nogen hjælp at hente.

Det virkede helt uforståeligt for mig, fordi jeg mente at have gjort alt det, som der skulle til, for at jeg kunne nå frem til Vorherre. Men så faldt det mig lige pludselig ind, at jeg havde strakt mine foldede hænder op imod værelsets loft, og bønnerne derfor ikke var nået ud af rummet og frem til Vorherre.

Af samme årsag gik jeg hen til det eneste vindue i værelset, foldede mine hænder og strakte dem op imod himlen. Jeg sørgede for, at træerne udenfor vinduet ikke skyggede for mine foldede hænder, og så bad jeg igen.

Havde følelsen af at være blevet afvist været overvældende før, så var følelsen om muligt endnu mere overvældende nu. Følelsen kom ikke bare bølgende fra alle siderne i værelset, men fra hele det omkringliggende univers.

I dag kan jeg ikke huske, hvordan jeg kom videre med min tilværelse. Tanken om selvmord strejfede mig ikke. Vorherre havde jo ladet mig forstå, at han ikke ville vide af mig, og af samme årsag holdt jeg op med at bede mit daglige fadervor.

Jeg går ud fra, at jeg bare har gemt mine følelser væk og har taget mit tøj på igen. At jeg bare har gjort det efterfølgende, som blev forventet af mig og ikke andet.

Som årene gik, og jeg skulle tage mig af mig selv, fandt jeg ud af, at skulle jeg kunne holde ud og leve livet igennem, måtte jeg finde frem til et andet livsgrundlag end det, som jeg var født op med.

Det har været vigtigt for mig at finde frem til et livsgrundlag, som var baseret på ærlighed over for mig selv og mine omgivelser. At finde frem til nogle almengyldige sandheder, som kunne bære mig igennem livet på en værdig måde. Disse omstændigheder har udgjort grundlaget for dannelsen af dette forum.

I dag forsøger jeg at leve et meget enkelt liv, hvor jeg prøver at være loyal over for nogle sandheder, som jeg opfatter som grundlæggende, fordi de omfatter os alle og dermed også mig selv.

Ethvert menneske inklusive mig selv bygger også sit liv op på nogle sandheder, som udelukkende har til formål at beskytte én selv og sine nærmeste omgivelser. Dette er noget, som vi alle gør for at overleve som mennesker i nutiden og i fremtiden fremadrettet for at bevare håbet om, at lykkelige stunder stadig venter forude.

Problemet med disse ”selvcentrerede” sandheder er, at de i et vist omfang bliver båret oppe af løgne, selvbedrag og fortielser, og hvis man ikke er bevidst om dette, kan man meget nemt miste sig selv som menneske og dermed også sit moralske kompas. Dette kan meget nemt resultere i, at man en dag ”vågner op” og opdager at man lige præcis er blevet til det menneske, som man i sin ungdom ikke ønskede at udvikle sig til.

Det er mit stille håb, at jeg med denne blog kan medvirke til styrkelsen af den ydmyge holdning, som der skal til, for at man kan forblive loyal over for de grundlæggende sandheder.

Alle henvendelser til min e-mail adresse, som jeg forholder mig til på selve bloggen, vil få tildelt et kodenavn med mindre, der bliver givet udtryk for andet i henvendelsen.

Hvordan overlever man nemmest som seksuel afviger?

Kære Fransiska:

Jeg er født på landet og har det derfor også bedst med at kalde en skovl for en skovl.

I denne sammenhæng skal det siges, at din blog betyder meget for mig, fordi den er medvirkende til, at jeg kan holde fast ved de grundlæggende værdier i livet.

Personligt opfatter jeg homoseksuelle som seksuelle afvigere. Man kan vel også sige, at alt den seksualitet, som afviger fra det heteroseksuelle, opfatter jeg som afvigende.

Årsagen til, at jeg skriver til dig skyldes, at jeg gerne vil have bekræftet, at der ifølge dig findes 3 ”grundtrin”, som de seksuelle afvigere benytter sig af for at kunne leve med sig selv og deres seksualitet.

Grundtrin 1 er, at det homoseksuelle menneske overbeviser sig selv om, at hans homoseksualitet er noget medfødt. På denne måde undgår vedkommende at stille spørgsmålstegn ved sine rødder/”forældre” og får på denne måde et fast grundlag, som han kan bygge sin tilværelse op på.

Grundtrin 2 er, at det homoseksuelle menneske finder sig nogle venner/bekendtskaber med den samme seksualitet som sig selv. På denne måde bliver han bekræftet i, at han er god nok, som han er og kan på denne måde få sig en tålelig tilværelse fremadrettet.

Grundtrin 3 er, at vedkommende får sig en uddannelse og efterfølgende et arbejde som kan bekræfte ham i, at han er god nok, som han er.

Jeg mener ikke, at det på nogen måde er et tilfælde, at mange homoseksuelle får sig en uddannelse, hvor de kan komme i tæt berøring med det samme køn som dem selv. Det kan være som frisør, makeup artist, TV-vært eller tøjdesigner.

Fordelen ved at vælge en uddannelse og et arbejde som er ”nærhedsbaseret” betyder også, at de homoseksuelle i mange tilfælde vil få et tillidsforhold til de mennesker, som de servicerer.

Frisør MASTER

Her taler vi ikke bare om homoseksuelle, men også i høj grad heteroseksuelle. Det tillidsforhold, som kan opstå i forhold til et heteroseksuelt menneske på grund af arbejdet, vil også betyde, at det heteroseksuelle menneske i mange tilfælde vil blive overbærende med hensyn til den homoseksuelles seksualitet og tiltage sig det synspunkt, at det vel egentlig ikke betyder så meget med seksualiteten, set i lyset af at den homoseksuelle jo er så rart et menneske.

Det er netop denne holdning, som de homoseksuelle ønsker skal gøre sig gældende i hele samfundet, således de kan holde sig selv ud med deres seksualitet.

Personlig har jeg da heller aldrig selv mødt et homoseksuelt menneske som var skraldemand eller jord- og betonarbejder, og det skyldes vel netop, at han ikke vil kunne blive bekræftet i sin seksualitet med et sådant arbejde.

Med venlig hilsen

”Jordbær”

Kære ”Jordbær”:

Jeg vil gerne rose dig for din ”analyse”, som ganske rigtigt er i overensstemmelse med det, som jeg mener, selv om jeg personligt nok ville have formuleret det på en lidt anden måde.

Din analyse er også fin, fordi den også er et udtryk for, hvordan man som menneske ”nemmest” overlever med de ”rødder”, som man er blevet tildelt uden at have nogen indflydelse på det.

Med venlig hilsen

Fransiska

Transseksualitet:

(Billedet kan ikke aktiveres)

Her kan selv den mest kritiske transseksuelle finde den helt rigtige kjole:

Transseksualitet er kort beskrevet trangen til at skifte køn, hvilket blandt andet kan ske ved hjælp af et kønsskifte.

Når en kvinde bliver gravid, så vil det være meget naturligt, at hun gør sig nogle tanker om, hvorvidt det kommende barn vil være sundt og rask ved fødslen. Hun vil også tænke over, om det bliver en dreng eller en pige.

Beslutter kvinden sig for at få barnet og ikke få det fjernet ved en abort, så vil disse tanker højst sandsynlig gøre sig endnu mere gældende.

Tankerne vil yderligere blive forstærket, hvis det ikke bliver aktuelt at få barnet bortadopteret.

Hermed pådrager  kvinden sig ansvaret for forsørgelsen og opdragelsen af barnet, indtil det bliver myndigt og kan klare sig selv.

Barnets køn kan også have en betydning for faderen:

Tilsvarende vil faderen til barnet også gøre sig sine tanker med hensyn til barnets køn.

Man kan vel med rette sige, at det først og fremmest er moderen, der gør sig sine tanker om barnet, fordi det er hende, der har barnet inde i sig.

Det er hendes personlige adfærdsmønster, der kan have betydning for, om fostret i maven udvikler sig til at blive sundt og rask ved fødslen.

Faderen derimod kan ”kun” være tilskuer, mens barnet udvikler sig i moderens mave. Sådan er naturen simpelthen sat sammen.

For en af forældrene eller begge forældre kan det være af afgørende betydning, hvilket køn barnet bliver født med.

Hvor stærkt ønsket måtte være med hensyn til at få et barn med et bestemt køn afhænger af en række faktorer, som kun fantasien kan sætte en grænse for.

Jo større ønsket er, jo sværere vil det også være at acceptere, at barnet bliver født med et køn, som ikke svarer til det ønskede.

Forventningerne til et bestemt køn kan i mange tilfælde betyde, at moderen eller ”parret” begynder at købe nogle af de ting, som barnet får brug for, når det bliver født.

Det vil typisk være bleer og tøj, og nogle vil måske ligefrem indrette et børneværelse, som er afstemt efter det køn, som man gerne ser, at barnet bliver født med.

Er ønsket om et bestemt køn meget stort, og bliver barnet født med et uønsket køn, så vil en naturlig reaktion fra enten moderen eller faderen eller begge forældre være, at barnet bliver klædt og behandlet i overensstemmelse med det ønskede køn i de første leveår.

Hvordan vil livet udvikle sig for barnet med det uønskede køn?

Når barnet senere hen udvikler sig til at blive direkte transseksuelt, så skyldes det ganske enkelt, at det ikke har været et ønskebarn fra livets begyndelse.

Derfor vil der også som voksen ligge en mere eller mindre ubevidst trang til at skifte køn.

Hermed får man det køn, som ens ”rødder”/fundament/grundlag har lagt til grund for, at man har en eksistensberettigelse.

Trangen til at skifte køn som voksen vil være afhængig, i hvor høj grad man er blevet klædt og behandlet som et barn med det modsatte køn i de første leveår

Det vil også afhænge af, hvor lang tid det har taget, før barnets omgivelser bliver nødt at erkende barnets reelle køn og rette sig ind efter det.

Som transseksuel kan man vælge at skifte køn, men det ændrer ikke op på, hvilket køn man rent faktisk er født med.

Uanset om den transseksuelle vælger at skifte køn eller kæmpe med sig selv og sine rødder for at være tro mod sit reelle køn, så kan man se frem til en livslang kamp, som man skal kæmpe med sig selv.

Af samme årsag vælger de fleste transseksuelle mere eller mindre bevidst at betragte deres tilstand som værende medfødt.

På denne måde undgår de at sætte spørgsmålstegn ved deres rødder/ophav.

Dermed kan de benytte deres rødder/ophav som et fast og sikkert fundament, som de kan bygge en tålelig tilværelse op på.

Humor hjælper dig igennem livet.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Du bliver først fri i hjertet/sjælen, når du lærer dig selv at kende.

At blive i tvivl om sin seksualitet

Bamse MASTER

Kære Fransiska:

Det har været meget svært for mig at skrive denne e-mail/ brev til dig, fordi jeg så at sige skal gøre op med et helt liv.

Jeg er en ældre mand på 64 år, som lever sammen med en anden mand, som er 3 år yngre end jeg selv. Nu har vi efterhånden levet sammen i det samme hus i 31 år. Dette har betydet, at vi igennem årene har afstemt os fuldstændigt efter hinanden. Vi har hver vores huslige sysler, som vi tager os af.

Min bofælle Samuel har nogle svage og stærke sider ligesom mig selv og alle andre mennesker, og disse sider ved hinanden er vi helt bevidste om.

På de områder hvor jeg er svag, supplerer Samuel mig op, og på de områder hvor han er svag, supplerer jeg ham op. På denne måde bliver vi et helt menneske sammen, som udgør et harmonisk hele.

Af samme årsag føler jeg mig derfor også kun som et ”halvt” menneske, når jeg ikke er sammen med ham, og det er netop her mit problem ligger. Jeg kan ikke mere være sammen med Samuel på den måde, som han ønsker det på nogle givne tidspunkter.

Før i tiden var det naturligt og rigtigt for os begge, at vi sov i den samme seng om natten og på denne måde var tæt på hinanden, men i dag har vi hvert sit soveværelse.

I denne anledning har det været svært for mig at overbevise Samuel om, at jeg stadig holder af ham, og min undskyldning for at vi skal sove hver for sig har indtil videre været, at jeg ikke kan falde i søvn, fordi han snorker, hvilket ikke er i overensstemmelse med sandheden.

Jeg har selvfølgelig ikke kunnet undgå at dyrke sex med ham mindst en gang om ugen. Det har været en fast tradition igennem mange år, at vi skulle tilbringe en romantisk aften sammen om fredagen som et forspil til senere at dyrke sex sammen.

Her har det været Samuels opgave at tilberede maden af den enkle årsag, at han er den bedste til det.

Min opgave har været at sørge for romantikken ved at dække et indbydende bord med mere. Her har det desværre været sådan, at jeg i forbindelse med dette arrangement har måttet drikke mere end et glas vin for at komme i stemning. Samtidig har jeg måttet indtage en Viagra pille uden Samuels vidende, lige før vi skulle i seng for at kunne leve op til Samuels seksuelle forventninger.

De kunstige ”hjælpemidler” har betydet, at jeg indtil videre har kunnet indfri Samuels forventninger, men Samuel kan godt mærke, at jeg ikke er den samme som før, og der er noget, der går mig på og forsøger også på sin egen kærlige måde at få mig til at fortælle, hvad det er, som går mig på.

Men hvordan skal jeg forklare ham, at jeg ikke tåler, at han rent kropsligt kommer for tæt på mig og da slet ikke om natten, hvor den sure lugt af sved og dermed også af mand trænger igennem og gør det uudholdelig for mig at være tæt på ham.

Dette er noget problem om dagen, fordi han her bruger deodorant, men om natten vil svedlugten trænge igennem på et eller andet tidspunkt.

At jeg har fået det sådan med tiden, skal ses i lyset af, at min farbror døde for cirka 5 år siden.

I forbindelse med at min aldrende far skulle rydde op i hans dødsbo, fandt han et lukket brev, som var adresseret til mig, og han troede fejlagtigt, at det var et brev, som var tiltænkt mig i forbindelse med hans brors død.

Min far viderebragte derfor også brevet til mig uden at åbne det. Ved åbningen af brevet kunne jeg via datoen konstatere, at det egentlig havde været hensigten, at jeg skulle have haft brevet, efter at jeg vat fyldt 18 år.

At brevet ikke var blevet sendt af sted på det givne tidspunkt, forstod jeg til fulde, da jeg fik læst brevet.

For at du som menneske, Fransiska kan forstå, hvorfor brevet på enhver måde betød, at jeg måtte tage hele mit liv op til revision, er det nødvendigt at fortælle lidt om min baggrund.

Mit liv begyndte så fint. Som enebarn var der ikke det, som mine forældre ikke ville gøre for mig. I det hele taget betød familielivet mere for mine forældre end selve karrieren, og det var derfor også et stort chok for min far, da min mor sov ind efter kort tids sygdom.

På dette tidspunkt var jeg kun 3 år, og min far kunne på ingen måde overskue at skulle tage sig af mig lige efter dødsfaldet.

Man kan derfor også sige, at det i situationen var oplagt, at jeg flyttede hen til min onkel, som kun boede et par kilometer derfra. Min onkel havde selv mistet sin kone for halvandet år siden, og havde tilsyneladende vænnet sig til at bo alene, for børn var det aldrig blevet til.

Min onkel var glad for at få lidt selskab og havde samtidig forståelse for min situation. Han forstod til fulde, hvor svært det er for en lille dreng at skulle miste sin mor og samtidig ikke kan få trøst og forståelse fra sin far, når man virkelighed har behov for det.

Det endte derfor også med, at jeg kom til at ligge ved min onkel i hans seng om natten. Det var jeg jo vant til derhjemmefra, når jeg havde behov for trøst.

Jeg vænnede mig hurtigt til at putte mig ved min onkel, selv om hans kropslugt var helt anderledes end min mors, og da min onkel lagde op til, at vi skulle endnu tættere på hinanden rent kropsligt, var jeg ikke den, der sagde fra.

Hvad jeg forsøger at sige er, at mit forhold til min onkel efterhånden udviklede sig til noget seksuelt. Det var et forhold, der forandrede sig gradvist, og som jeg ikke forbandt med noget ubehageligt, snarere tværtimod. Jeg har aldrig følt mig så tæt knyttet til et andet menneske siden.

Da min far blev i stand til at tage sig af mig igen, glemte jeg efterhånden det specielle forhold, som jeg havde haft til min onkel, men i dag kan jeg selvfølgelig godt se, at det er dette tætte forhold til min onkel, som jeg efterfølgende i mit liv har forsøgt at få tilbage. Min onkel var der ganske enkelt for mig, da mit liv var sværest.

Dette forstod jeg til fulde, da jeg fik læst min onkels brev. Min onkel havde igennem årene, der var gået til, at jeg var atten år gammel, indset, at det var hans fortjeneste, at jeg havde udviklet mig til at blive homoseksuel og ville gerne undskylde.

Men som allerede beskrevet fik han aldrig sendt brevet af sted af årsager, som man kun kan gisne om.

I dag kan jeg godt se, at mit liv ville have udviklet sig helt anderledes uden mine oplevelser med min onkel, men hvordan skal jeg forklare det til Samuel.

Jeg vil for ingen pris undvære Samuel og det tætte forhold til ham, som jeg har til ham, men omvendt vil det heller aldrig blive en naturlig ting for mig at skulle gå i seng med ham igen.

Med venlig hilsen

Anton

Kære ”Anton”:

Af hensyn til læserne vil jeg indledningsvis sige, at jeg efter aftale med dig har valgt at bringe en forkortet udgave af din e-mail/brev, således det det fremstår mere klart, hvad det egentlige problem er.

Når dette er sagt, så mener jeg rent faktisk ikke, at problemet er så stort, som du vil gøre det til.

Det er sjældent, at jeg er stødt på et menneske, som rent skriftligt har kunnet udtrykke sig så fint og samtidig værdigt om et så følsomt emne.

Derfor vil mit umiddelbare forslag til dig også være, at du med det samme får lavet en skriftlig udskrift af denne kommunikation.

Hermed vil du have en mulighed for at vise ham den pågældende udskrift, når du føler, at tiden er inde.

Når han læser e-mailen/brevet, er jeg sikker på, at han vil forstå af den enkle årsag, at dit hjerte ligger i brevet.

Jeg er også sikker på, at den kærlighed og omsorg I føler for hinanden, vil have en større betydning for ham end at skulle dyrke sex med dig. Dette behov vil han jo kunne få dækket på så mange andre måder, hvorimod den kærlighed og omsorg I nærer for hinanden vil blive sværere at erstatte.

Selv om mit svar til dig er lidt kort, så håber jeg, at du alligevel kan bruge det. Mange gange er det enkeltheden og hjertet, der skal til, for at man kan komme videre med livet med håbet i behold.

Med venlig hilsen

Fransiska

Legaliseringen af homoseksualitet

Homoseksuelles kamp MASTER

Kære Fransiska:

Set i lyset af det som du har skrevet om de homoseksuelle/lesbiske, så er det vel oplagt at spørge, om du mener, at man kan give de homoseksuelle/lesbiske et lykkeligere liv ved at legalisere deres seksualitet, bl.a. ved at give dem lov til at blive kirkeligt viet?

Med venlig hilsen

”Hortensia”

Kære ”Hortensia”:

Selv om man er homoseksuel, så ved man jo godt i sit hjerte, at afføringskanalen kun tjener et givet formål, nemlig at skille sig af med de faste affaldsstoffet, som har hobet sig op i kroppen. Eller sagt på en anden måde så er afføringskanalen ikke en kærlighedskanal.

I nutidens Danmark anno 2013, hvor mange moralske/etiske værdier har et flygtigt skær, er det let at abstrahere fra denne kendsgerning.

Dette gælder specielt, når man er ung. Her har man som udgangspunkt kræfterne og energierne i sig og tænker ikke så dybt over tilværelsen, og det vil derfor føles helt naturligt at finde sammen med nogen, som ligner én selv, det vil sige andre homoseksuelle/lesbiske. På denne måde får man en vennekreds, som man kan spejle sig i og belejligt blive bekræftet i, at man lever et normalt og dermed acceptabelt liv.

Hvis man som ung samtidig får sig et arbejde/uddannelse, som kan bekræfte én i den identitet, som man har valgt, så har man enhver mulighed for at leve under sin egen glasklokke en stor del af sit liv.

Men glasklokken vil briste på et eller andet tidspunkt. Det kan ske, før man forventer det. Man kan blive syg. Man kan miste sit arbejde. Man kan miste sin bofælle. Omstædigheder som gør, at man kan blive helt eller delvist isoleret i forhold til det homoseksuelle miljø i en periode eller for resten af sit liv, og som gør, at man også bliver opmærksom/bevidst om andre måder at leve på.

Man vil blive mere opmærksom på sin ”feminine” adfærd, udseende og påklædning, som gør sig gældende for mange homoseksuelle, og man vil i højere grad blive opmærksom på omgivelsernes reaktion på ens seksualitet. Eller sagt på en anden måde så vil man blive mere opmærksom på, at man er anderledes end de heteroseksuelle.

Og hermed er jeg nået frem til at kunne besvare dit spørgsmål.

Selv om regeringsmagten har givet de homoseksuelle/lesbiske ret til at blive kirkeligt viet, så vil disse grupper måske nok stille sig tilfreds med denne ”indrømmelse” i en given periode, fordi indrømmelsen giver nogle nye muligheder.

Når disse muligheder imidlertid bliver til hverdag, så vil utilfredsheden igen melde sig hos disse seksuelle minoritetsgrupper, fordi de ikke føler sig accepteret af ”samfundet”, og de derfor vil stille nye krav til regeringsmagten for at få en følelse af accept fra omgivelserne, og sådan vil det blive ved i det uendelige.

Dette skyldes den enkle årsag, at den manglende accept af ens seksualitet først og fremmest ligger i én selv som menneske og ikke hos samfundet, netop fordi man godt ved i sit hjerte, hvad det biologiske/naturlige formål er med afføringskanalen, og man vil derfor aldrig kunne stilles tilfreds, uanset hvilke lovændringer, som regeringsmagten vil kunne tilbyde til fordel for de homoseksuelle/lesbiske.

Med venlig hilsen

Fransiska

Fokuseringen på de homoseksuelle frem for de lesbiske

 Lesbiske veninder MASTER

Kære Fransiska:

Jeg har tit tænkt over, hvorfor det først og fremmest er de homoseksuelle, som man omtaler, når man fokuserer på mennesker, som føler sig tiltrukket af mennesker med det samme køn som dem selv.

Med venlig hilsen

”Joy”

Kære ”Joy”:

Jeg mener faktisk, at svaret er meget enkelt. De homoseksuelle er forsynet med et ydre kønsorgan, som kan føres ind i de åbninger, som er anden mand er forsynet med. Det vil sige afføringskanalen og munden.

Denne mulighed har de lesbiske ikke, og derfor vil deres berøringer ved hinanden ikke opfattes så vidtgående, som når man taler om homoseksuelle.

Dette vil igen betyde, at mange mennesker vil opfatte de lesbiske som veninder, der er meget tæt knyttet sammen.

Med venlig hilsen

Fransiska Oberhausen

Tilbedelsen af den fysiske krop

Elsket barn. MASTER

Som menneske kommer man så at sige ud af intetheden.

Det ene øjeblik eksisterer man ikke, og det næste øjeblik eksisterer man udelukkende i kraft af den kendsgerning, at to mennesker med forskelligt køn mere eller mindre tilfældigt finder sammen og lader sig forene fysisk, hvilket igen kan betyde, at der mere eller mindre tilfældigt er skabt basis for et nyt fysisk liv.

Som nyfødt er man ikke bevidst om, at man så at sige kommer ud af intetheden.

Heldigvis forholder det sig sådan, at langt de fleste børn kommer til verden i et miljø, hvor de er ønsket og føler sig velkomne. Et miljø hvor man som barn føler sig elsket og automatisk får sine fysiske og psykiske behov dækket, uden man skal bevise noget hverken over for sig selv eller andre.

Denne omstændighed vil selvfølgelig betyde, at man vil føle en naturlig eksistensberettigelse. Man kan også udtrykke det på en anden måde. Et mere eller mindre nyfødt barn vil uanset den manglende bevidsthed, så at sige befinde sig i et ”jordisk paradis”, fordi det er elsket uanset hvordan det ser ud eller opfører sig.

I takt med at man vokser op ændrer dette forhold sig imidlertid. Man vil i stigende omfang skulle bevise både over sig selv og sine omgivelser, at man er i stand til at klare sig selv

Hvilke forventninger man har til sig selv og hvilke forventninger omgivelserne har til en, vil i høj afhænge af, hvilket miljø man er vokset op i, og hvilket miljø man befinder sig i på et aktuelt tidspunkt.

Lever man i en flygtig tid, som det gør sig gældende her i år 2013, hvor man føler, at der hele tiden bliver sat spørgsmålstegn ved traditionelle holdepunkter som familie, religion og etik/moral, er det forståeligt, at man i stedet bruger sin egen fysiske krop som holdepunkt og sammenligningsgrundlag i forhold til andre mennesker.

Den fysiske krop ved man, hvor man har, fordi man er født med den og er tryg ved den.

I nutidens samfund er der endvidere mulighed for at forskønne sin krop. Dette kan gøres ved hjælp af fysiske operationer.

Rynker i ansigtet kan ”fjernes” ved at lægge et fyldstof ind på de steder, hvor rynkerne befinder sig, og bryster kan gøres større og blive løftet op, så de ikke hænger så meget som før for nu at nævne nogle eksempler.

Samtidig kan man vise sin position i samfundet og velstand bl.a. i kraft af det tøj, som man ifører sig.

På denne måde kan man overbevise over for sig selv og omgivelserne, at man som minimum har en lige så stor eksistensberettigelse som de mennesker, man er omgivet af.

Selvfølgelig vil de indre/psykiske værdier som intelligens, menneskelige værdier m. m. stadig betyde noget, men den fysiske indpakning vil stadig have en stor betydning for, om der er nogen, der hæfter sig ved ens indre kvaliteter.

Når man bliver ældre, vil mulighederne for at forskønne sin fysiske krop ved hjælp af fysiske operationer blive mindre, samtidig med at kropsfunktionerne naturligt bliver svækkede med alderen, og er man ikke længere tilknyttet arbejdsmarkedet, så vil ens omgangskreds sandsynligvis skrumpe ind efterhånden, og der vil dermed heller ikke være det samme behov for at profilere sig selv udadtil som tidligere.

Disse omstændigheder kan betyde, at man som ældre vil fokusere mere på sine indre værdier og værdsætte dem ved i højere grad at anvende dem..

Det ændrer dog ikke op på, at selv om man er en lidt ældre person, så vil det ofte være sådan, at man forbinder den lykkelige tid i ens liv med den periode, hvor man stadig kunne gøre sig gældende med sin fysiske krop.

Set i lyset af det skrevne vil der derfor være rigtig mange mennesker, som vil have svært ved at forestille sig, hvordan man kan leve et lykkeligt liv uden sin fysiske krop, når den holder op med at fungere på et tidspunkt.

Er man en af de heldige, som har haft en lykkelig barndom, kan man prøve at huske tilbage på en tid, hvor man bare kunne være sig selv og ikke behøvede at iscenesætte sig selv. Man var bare elsket som det lille væsen, man nu engang var.

Kan man forestille sig det, så vil man også vide i sit hjerte, at man kan leve et lykkeligt liv uden en fysisk krop.

Den fysiske krop som midlertidig bolig

Røntgenbillede MASTER

FRANSISKA OBERHAUSEN:

Skal man forstå, hvordan livet er i sin grundform, er det også vigtigt at forstå, at den fysiske krop kun er en bolig/hylster for ens sjæl/ånd/bevidsthed, som vil vedblive at eksistere, efter kroppen er holdt op med at fungere.

Her støder jeg ind i nogle forklaringsmæssige problemer i forhold til de mennesker, hvis hjerter jeg forsøger at nå ind til.

Det skyldes den enkle årsag, at mange mennesker tror på, at der vil følge et liv efter, at den fysiske krop ophører med at fungere, men hvordan dette liv vil blive, er der lige så mange meninger om, som der er mennesker med denne tro.

En del af disse mennesker vil benytte andre udtryk end sjæl/ånd/bevidsthed, og det er netop på denne måde mit forklaringsproblem opstår, fordi jeg kan selvfølgelig ikke nå frem ethvert menneske på det mentale niveau, hvor vedkommende befinder sig på et givet tidspunkt og på et givet sted.

Dette er et problem, som jeg givetvis også vil få i adskillige andre sammenhænge på bloggen, og det kan derfor også blive nødvendigt at gentage mig selv, hvilket jeg håber, at læserne vil bære over med.

Under alle tilfælde vil jeg konsekvent bruge ordsammensætningen: ”Sjæl/ånd/bevidsthed”, når jeg udtaler mig om livet efter ”døden”.

Men for at komme videre så udgør den fysiske krop en begrænsning for, at sjælen/ånden/bevidstheden frit kan bevæge sig rundt i universet på tværs af tid og sted og dermed blive en naturlig del af universet.

Det er først, når man når til sidstnævnte niveau, at man vil føle sig lykkelig, fordi man er blevet en del af helheden og dermed også har fået en naturlig eksistensberettigelse, som man ikke skal kæmpe for. 

Som menneske med en fysisk krop befinder man sig derimod i en situation, hvor man hele tiden skal bevise sin eksistensberettigelse for at kunne føle, at man har retten til at være der, hvor man befinder sig på det givne tidspunkt med sin fysiske krop.

Den danske folkekirkes holdning til vielse af homoseksuelle /lesbiske

Homopar 1. MASTER

Kære Fransiska:

Selv om jeg ikke er specielt bibelkyndig, så mener jeg alligevel at have forstået, at kirkevielser af homoseksuelle/lesbiske ikke er foreneligt med det skrevne ord i bibelen, og af den enkle årsag forstår jeg simpelthen ikke, at præsterne og deres overordnede har kunnet acceptere, at de homoseksuelle/lesbiske har kunnet opnå denne ret.

Med venlig hilsen

”Nancy”

Kære ”Nancy”:

Det er et faktum, at den danske folkekirke er en del af den danske stat og som sådan også er afhængig af den rent økonomisk. I praksis vil dette betyde, at regeringsmagten kan ”motivere” præsterne og deres overordnede mentalt til at acceptere, at der bliver indført en lov, som ikke er foreneligt med det skrevne ord i bibelen, som du udtrykker det.

At regeringsmagten har valgt at tage dette skridt i det aktuelle tilfælde hænger sammen med, at de homoseksuelle/lesbiske har formået at gruppere sig på en sådan måde og i et sådant omfang i tidens løb, at det er svært at komme udenom dem rent politisk.

Samtidig ønsker regeringsmagten ikke at sætte spørgsmålstegn ved, om homoseksualitet kan helbredes eller ej, da dette vil blive for omkostningskrævende som nævnt under temaet: Er homoseksualitet medfødt?

Således er regeringsmagtens opgave først og fremmest at sikre, at samfundsøkonomien hænger sammen, og at en eventuel gæld til udlandet er så lille som muligt, og derfor er det også forståeligt rent fornuftsmæssigt, at den handler, som den gør.

Problemet er bare, at den danske folkekirke og religionen i øvrigt er det sidste bolværk i samfundet, som skal sikre, at det enkelte menneske ikke mister sit moralske kompas, og dette bolværk har ikke slået til i det aktuelle tilfælde.

Dette har betydet, at der er mange danskere, som har meldt sig ud af den danske folkekirke, og der er opstået en samfundsmæssig diskussion, om den danske folkekirke stadig skal være en del af den danske stat.

Med venlig hilsen

Fransiska