”Flyderne”:

Vi kender dem alle,

de mennesker som jeg kalder ”Flyderne”

dem der altid flyder med strømmen

som altid bevæger sig på en overflade

de mennesker som altid er sig selv nærmest

mennesker som aldrig ofrer sig for andre

Tilsyneladende mærker de ikke livet.

Nogle vil også kalde dem for ”Overleverne”

Det vigtigste er tilsyneladende at overleve

uanset hvor meget andre lider

De betragter ikke sig selv som ”Flydere”,

men som samfundets elite,

der er i deres gode ret til at nedgøre andre,

som lader sig styre af deres hjerter

Jeg selv mærker livet alt for meget.

”Flyderne” får mig til at føle mig alene,

fordi de gør alt for at bliver hørt og set

De taler fornuftens sprog,

mens vi andre taler følelsernes sprog

Der er nemlig andre som mig selv.

De vinder på det ydre plan,

mens vi andre vinder på det indre plan

Jeg ville ønske vi kunne finde et fælles sprog.

Humor hjælper dig igennem livet.

Du bliver først fri i hjertet/sjælen, når du lærer dig selv at kende.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

At finde håbet:

Jeg kæmper dagligt for at finde håbet

Det håb som kan føre mig videre i livet

håbet som kan vække mig om morgenen

og give lige præcis mit liv mening

Jeg spejler mig i andre

i håbet om at finde svaret,

men jeg ser kun deres stræben

efter overfladiske værdier

værdier som ingen andre har

materielle goder som kan imponere

som de kan bryste sig af

og få dem til at føle sig som mere

end de andre som slet ingenting har

Det er ikke her jeg skal finde mit håb.

Jeg må finde min egen vej.

Humor hjælper dig igennem livet.

Du bliver først fri i hjertet/sjælen, når du lærer dig selv at kende.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

De svære fravalg:

Jeg har mødt mange kvinder i mit liv

unge piger som siden blev til kvinder

piger som vil have været der for mig,

da jeg skulle tage en uddannelse

og efterfølgende få et arbejde

Familie kunne det også have ført til.

Jeg fravalgte dem alle, men hvorfor?

Siden fulgte der andre kvinder,

seksuelt tiltrækkende kvinder

men heller ikke så meget andet

Dem valgte jeg også fra, men hvorfor?

De moderlige typer var der også

Kvinder som ville forsørge mig

give mig den omsorg og nærhed,

som jeg ikke fik i barndommen

Disse kvinder var sværest at fravælge.

Jeg kunne være flygtet ind i dem alle.

Alligevel gjorde jeg det ikke.

Det ville have været en flugt

en flugt fra en kamp,

som jeg skulle udkæmpe alene

for at blive et frit og helt menneske

og ikke et menneske, som kun var født

til at dække et andet menneskes behov

Det var den rolle i livet,

som min far havde tiltænkt mig

Humor hjælper dig igennem livet.

Du bliver først fri i hjertet/sjælen, når du lærer dig selv at kende.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

At være ensom blandt mange:

Stigende problem: Så mange danskere føler sig ensomme (oktober 2015):

Video: Hvad er ensomhed (Psykaitrifonden):

Jeg er stadig et offer, som kæmper imod.

Kampen er ikke min alene

Det oplever jeg dagligt,

når jeg bliver en del af bybilledet

Jeg ser den ældre med sin rollator,

som vandrer planløst rundt

i håbet om at få et venligt blik

eller måske en venlig bemærkning

Så er der den hjemløse med sine aviser,

som han forsøger at sælge

for at opnå menneskelig kontakt

Muslimske kvinder er der også.

Nogle bærer deres hijab med frygt,

bange for at blive nedgjort

for at blive udelukket af fællesskabet

De kæmper alle på hver deres måde

Bare jeg kunne være der for dem alle

Det kan jeg bare ikke.

Jeg er selv et offer,

som ikke har lært at sige fra

angsten for at drukne i håbløshedens hav

hindrer mig i at række hænderne frem

og lade dem vide, at de ikke er alene.

Humor hjælper dig igennem livet.

Du bliver først fri i hjertet/sjælen, når du lærer dig selv at kende.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Min fars hænder:

Hun ligger der så fint, min søster

i sin egen lille barneseng

iført en lyserød ballerina-natkjole

Selv ligger jeg ved siden af

i min egen barneseng

helt forsvarsløs

Jeg fornemmer en sur lugt.

Min far er kommet ind i værelset.

Han kommer hen imod os.

Hans hænder nærmer sig

som store gribekløer

Hænderne griber min søster.

Min far opdager jeg er vågnet.

”Hun skal med ind og se fjernsyn”:

hans stemme er unaturlig sød,

men nu kan jeg sove roligt videre

fri for frygt for hans hænder

de hænder som gør det unævnelige

Humor hjælper dig igennem livet.

Du bliver først fri i hjertet/sjælen, når du lærer dig selv at kende.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Når de få betyder alt:

En hjemløs ser trist på de forbipasserende

Alle har tilsyneladende travlt.

Det har han ikke selv.

Han står på en gågade med sine aviser

strategisk placeret ved et varehus

med det formål at sælge sine aviser

Fortjenesten ved salget er lille.

Egentlig betyder det ikke så meget.

Han vil jo bare accepteres som hjemløs

respekteres som det menneske han er

Reaktionerne på ham er mange.

Nogle er åbenlyst forargede.

Andre er ligeglade og ser ham ikke.

Der er også dem, der er forlegne.

Enkelte af dem har også ondt af ham.

Reaktionerne har noget til fælles.

De så helst han slet ikke var der.

Der findes dog undtagelser.

Det er de få som forstår

som ikke føler sig hævet over ham

de få som betyder alt

som gør at han ikke giver op

de få som får ham til at stille op

på præcis det samme sted hver morgen

Humor hjælper dig igennem livet.

Du bliver først fri i hjertet/sjælen, når du lærer dig selv at kende.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.



En dag i Netto:

Den unge kvinde sidder der så tappert

ved betjeningskassen i Netto

Egentlig vil hun bare passe sit job

men forhindres i det

Kunden skal have penge igen

Hun smiler til kunden

En kundes øjne er hårde

Øjnene er fokuserede

På hvad kunne man spørge?

Kvinden ved det allerede

Svaret er hendes hovedbeklædning

Hun er muslim og bærer hijab

at forklare hjælper intet

Kunden har sin egen forklaring

Hun går videre til næste kunde

Igen er øjnene hårde

Flere hårde øjne følger efter

Hun lukker af for at overleve

Arbejdsdagen er lige begyndt

I morgen vil hun være tapper igen

Humor hjælper dig igennem livet.

Du bliver først fri i hjertet/sjælen, når du lærer dig selv at kende.

Livet kan anskues fra mange forskellige synsvinkler.

Mine 3 små ”babyer/børn”:

Mine 3 små ”babyer/børn”:

Jeg har 4 blogge med hver sit facebook-fællesskab, som henvender sig til hele verden.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Bloggen: HSP-person.com repræsenterer mig som om det menneske, jeg i virkeligheden er.

Jeg er et meget sårbart og sensitivt menneske, som i alt for høj grad ligger mig påvirke af indtryk fra omgivelserne af.

Samtidig er jeg et udpræget B-menneske, som har meget svært ved at komme i gang om morgenen. Det betyder, at jeg føler det som om, at jeg skal i gang med et helt nyt liv hver morgen.

Mine 3 andre blogge opfatter jeg som mine små ”babyer/børn”, som har hver sit særpræg.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Fransiska Oberhausen, som repræsenterer bloggen: Sandhedsbibelen.com er mit kærlighedsbarn.

Fransiska er et meget kærligt barn, som har en meget stor indlevelsesevne. Det betyder, at hun altid prøver at forstå andre mennesker og være der for dem.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Manio-Zar, som repræsenterer Anal-fabeterne.com er det mere eller mindre sorgløse barn. Manio-Zar foretrækker at se humoristisk på tilværelsen og gerne på en lidt skæv og sjov måde.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Iceman, som repræsenterer AlmenhedensStemme.com er det noget kyniske og sarkastiske barn, som foretrækker at kalde en skovl for en skovl. Så betyder det ikke så meget, om han samtidig træder på andre menneskers følelser.

Vorherres fornægtelse af mig som barn:

Jeg er et ganske almindeligt menneske, som på trods af have gennemgået flere uddannelser ikke har gjort mig gældende i forhold til samfundet med hensyn til indtjening, karriere ellerved at have været i offentlighedens søgelys på noget tidspunkt.

Hele min barndom har været præget af, at jeg har følt, at der er blevet sat spørgsmålstegn ved min eksistensberettigelse. Denne følelse nåede sit højdepunkt ved en given hændelse, hvor min sidste livline blev taget fra mig.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Hændelsen fandt sted, da jeg var mellem 12 og 15 år. Den præcise alder husker jeg ikke på grund af det indtryk, som hændelsen gjorde på mig.

Det står klart for mig, at jeg lige havde fået mit eget værelse, og jeg befandt mig alene i dette værelse, som stadig var lyst op af solen.

Af årsager, som jeg ikke kan erindre, havde jeg det meget dårligt med mig selv psykisk. Jeg vidste med sikkerhed helt ind i mit hjerte, at jeg ikke kunne hente hjælp hverken hos mine forældre eller ved mine omgivelser.

Indtil dette tidspunkt havde det været en selvfølge for mig at folde mine hænder og bede mit fadervor, lige før jeg lagde mig til at sove om aftenen. Jeg havde aldrig før bedt Vorherre om hjælp, fordi jeg havde en eller anden ide om, at det gjorde man kun, hvis man virkelig havde behov for hjælp, og det følte jeg nu.

Det forekom mig naturligt at tage tøjet af. På denne måde kunne jeg vise Vorherre, at jeg ikke havde noget at skjule. Underbenklæderne beholdt jeg dog på for ikke at virke provokerende.

Jeg foldede mine hænder og rakte dem op mod værelsets loft, og jeg bad, og jeg bad igen og igen. Det blev til mange bønner, men så skete det. Lige med ét kunne jeg mærke tomheden og stilheden komme imod mig fra alle sider for til sidst at omgive mig helt, og jeg vidste, at jeg var fuldstændig alene, og der ikke var nogen hjælp at hente.

Det virkede helt uforståeligt for mig, fordi jeg mente at have gjort alt det, som der skulle til, for at jeg kunne nå frem til Vorherre. Men så faldt det mig lige pludselig ind, at jeg havde strakt mine foldede hænder op imod værelsets loft, og bønnerne derfor ikke var nået ud af rummet og frem til Vorherre.

Af samme årsag gik jeg hen til det eneste vindue i værelset, foldede mine hænder og strakte dem op imod himlen. Jeg sørgede for, at træerne udenfor vinduet ikke skyggede for mine foldede hænder, og så bad jeg igen.

Havde følelsen af at være blevet afvist været overvældende før, så var følelsen om muligt endnu mere overvældende nu. Følelsen kom ikke bare bølgende fra alle siderne i værelset, men fra hele det omkringliggende univers.

I dag kan jeg ikke huske, hvordan jeg kom videre med min tilværelse. Tanken om selvmord strejfede mig ikke. Vorherre havde jo ladet mig forstå, at han ikke ville vide af mig, og af samme årsag holdt jeg op med at bede mit daglige fadervor.

Jeg går ud fra, at jeg bare har gemt mine følelser væk og har taget mit tøj på igen. At jeg bare har gjort det efterfølgende, som blev forventet af mig og ikke andet.

Som årene gik, og jeg skulle tage mig af mig selv, fandt jeg ud af, at skulle jeg kunne holde ud og leve livet igennem, måtte jeg finde frem til et andet livsgrundlag end det, som jeg var født op med.

Det har været vigtigt for mig at finde frem til et livsgrundlag, som var baseret på ærlighed over for mig selv og mine omgivelser. At finde frem til nogle almengyldige sandheder, som kunne bære mig igennem livet på en værdig måde. Disse omstændigheder har udgjort grundlaget for dannelsen af dette forum.

I dag forsøger jeg at leve et meget enkelt liv, hvor jeg prøver at være loyal over for nogle sandheder, som jeg opfatter som grundlæggende, fordi de omfatter os alle og dermed også mig selv.

Ethvert menneske inklusive mig selv bygger også sit liv op på nogle sandheder, som udelukkende har til formål at beskytte én selv og sine nærmeste omgivelser. Dette er noget, som vi alle gør for at overleve som mennesker i nutiden og i fremtiden fremadrettet for at bevare håbet om, at lykkelige stunder stadig venter forude.

Problemet med disse ”selvcentrerede” sandheder er, at de i et vist omfang bliver båret oppe af løgne, selvbedrag og fortielser, og hvis man ikke er bevidst om dette, kan man meget nemt miste sig selv som menneske og dermed også sit moralske kompas. Dette kan meget nemt resultere i, at man en dag ”vågner op” og opdager at man lige præcis er blevet til det menneske, som man i sin ungdom ikke ønskede at udvikle sig til.

Det er mit stille håb, at jeg med denne blog kan medvirke til styrkelsen af den ydmyge holdning, som der skal til, for at man kan forblive loyal over for de grundlæggende sandheder.

Alle henvendelser til min e-mail adresse, som jeg forholder mig til på selve bloggen, vil få tildelt et kodenavn med mindre, der bliver givet udtryk for andet i henvendelsen.

Hvordan overlever man nemmest som seksuel afviger?

Kære Fransiska:

Jeg er født på landet og har det derfor også bedst med at kalde en skovl for en skovl.

I denne sammenhæng skal det siges, at din blog betyder meget for mig, fordi den er medvirkende til, at jeg kan holde fast ved de grundlæggende værdier i livet.

Personligt opfatter jeg homoseksuelle som seksuelle afvigere. Man kan vel også sige, at alt den seksualitet, som afviger fra det heteroseksuelle, opfatter jeg som afvigende.

Årsagen til, at jeg skriver til dig skyldes, at jeg gerne vil have bekræftet, at der ifølge dig findes 3 ”grundtrin”, som de seksuelle afvigere benytter sig af for at kunne leve med sig selv og deres seksualitet.

Grundtrin 1 er, at det homoseksuelle menneske overbeviser sig selv om, at hans homoseksualitet er noget medfødt. På denne måde undgår vedkommende at stille spørgsmålstegn ved sine rødder/”forældre” og får på denne måde et fast grundlag, som han kan bygge sin tilværelse op på.

Grundtrin 2 er, at det homoseksuelle menneske finder sig nogle venner/bekendtskaber med den samme seksualitet som sig selv. På denne måde bliver han bekræftet i, at han er god nok, som han er og kan på denne måde få sig en tålelig tilværelse fremadrettet.

Grundtrin 3 er, at vedkommende får sig en uddannelse og efterfølgende et arbejde som kan bekræfte ham i, at han er god nok, som han er.

Jeg mener ikke, at det på nogen måde er et tilfælde, at mange homoseksuelle får sig en uddannelse, hvor de kan komme i tæt berøring med det samme køn som dem selv. Det kan være som frisør, makeup artist, TV-vært eller tøjdesigner.

Fordelen ved at vælge en uddannelse og et arbejde som er ”nærhedsbaseret” betyder også, at de homoseksuelle i mange tilfælde vil få et tillidsforhold til de mennesker, som de servicerer.

Frisør MASTER

Her taler vi ikke bare om homoseksuelle, men også i høj grad heteroseksuelle. Det tillidsforhold, som kan opstå i forhold til et heteroseksuelt menneske på grund af arbejdet, vil også betyde, at det heteroseksuelle menneske i mange tilfælde vil blive overbærende med hensyn til den homoseksuelles seksualitet og tiltage sig det synspunkt, at det vel egentlig ikke betyder så meget med seksualiteten, set i lyset af at den homoseksuelle jo er så rart et menneske.

Det er netop denne holdning, som de homoseksuelle ønsker skal gøre sig gældende i hele samfundet, således de kan holde sig selv ud med deres seksualitet.

Personlig har jeg da heller aldrig selv mødt et homoseksuelt menneske som var skraldemand eller jord- og betonarbejder, og det skyldes vel netop, at han ikke vil kunne blive bekræftet i sin seksualitet med et sådant arbejde.

Med venlig hilsen

”Jordbær”

Kære ”Jordbær”:

Jeg vil gerne rose dig for din ”analyse”, som ganske rigtigt er i overensstemmelse med det, som jeg mener, selv om jeg personligt nok ville have formuleret det på en lidt anden måde.

Din analyse er også fin, fordi den også er et udtryk for, hvordan man som menneske ”nemmest” overlever med de ”rødder”, som man er blevet tildelt uden at have nogen indflydelse på det.

Med venlig hilsen

Fransiska