Kære Fransiska:
Glemmer du ikke kærligheden, når du udtaler dig om homoseksuelle/lesbiske par?
Med venlig hilsen
”Måneskin”
Kære ”Måneskin”:
Jeg glemmer desværre ikke kærligheden. Kærlighed er et ord, som er blevet misbrugt meget i tidens løb. Misbrugt, forstået på den måde, at det ofte bliver anvendt til at legitimere en uetisk adfærd.
Man må forstå, at kærligheden ikke er noget magisk eller guddommeligt, eller sagt på en anden måde så vil man altid kunne finde frem til en årsag til, at et menneske nærer kærlighed til et andet.
Et fællestræk for al kærlighed er, at man i sit hjerte føler, at det menneske, som man har fundet frem til, vil kunne medvirke at gøre ens liv lettere at leve igennem. Men en ting er jo, hvad man føler i sit hjerte, noget andet er hvordan det forholder sig i kendsgerningernes/virkelighedens verden.
Det er menneskeligt forståeligt, at man som homoseksuel/lesbisk gerne vil finde sammen med et menneske med det samme sårbare livsgrundlag som én selv, og det derfor kan være fristende at lade følelserne tage over, men rent etisk kan det vel næppe siges at være forsvarligt at bygge en familie op med et barn på det grundlag.
Med venlig hilsen
Fransiska