Som menneske kommer man så at sige ud af intetheden.
Det ene øjeblik eksisterer man ikke, og det næste øjeblik eksisterer man udelukkende i kraft af den kendsgerning, at to mennesker med forskelligt køn mere eller mindre tilfældigt finder sammen og lader sig forene fysisk, hvilket igen kan betyde, at der mere eller mindre tilfældigt er skabt basis for et nyt fysisk liv.
Som nyfødt er man ikke bevidst om, at man så at sige kommer ud af intetheden.
Heldigvis forholder det sig sådan, at langt de fleste børn kommer til verden i et miljø, hvor de er ønsket og føler sig velkomne. Et miljø hvor man som barn føler sig elsket og automatisk får sine fysiske og psykiske behov dækket, uden man skal bevise noget hverken over for sig selv eller andre.
Denne omstændighed vil selvfølgelig betyde, at man vil føle en naturlig eksistensberettigelse. Man kan også udtrykke det på en anden måde. Et mere eller mindre nyfødt barn vil uanset den manglende bevidsthed, så at sige befinde sig i et ”jordisk paradis”, fordi det er elsket uanset hvordan det ser ud eller opfører sig.
I takt med at man vokser op ændrer dette forhold sig imidlertid. Man vil i stigende omfang skulle bevise både over sig selv og sine omgivelser, at man er i stand til at klare sig selv
Hvilke forventninger man har til sig selv og hvilke forventninger omgivelserne har til en, vil i høj afhænge af, hvilket miljø man er vokset op i, og hvilket miljø man befinder sig i på et aktuelt tidspunkt.
Lever man i en flygtig tid, som det gør sig gældende her i år 2013, hvor man føler, at der hele tiden bliver sat spørgsmålstegn ved traditionelle holdepunkter som familie, religion og etik/moral, er det forståeligt, at man i stedet bruger sin egen fysiske krop som holdepunkt og sammenligningsgrundlag i forhold til andre mennesker.
Den fysiske krop ved man, hvor man har, fordi man er født med den og er tryg ved den.
I nutidens samfund er der endvidere mulighed for at forskønne sin krop. Dette kan gøres ved hjælp af fysiske operationer.
Rynker i ansigtet kan ”fjernes” ved at lægge et fyldstof ind på de steder, hvor rynkerne befinder sig, og bryster kan gøres større og blive løftet op, så de ikke hænger så meget som før for nu at nævne nogle eksempler.
Samtidig kan man vise sin position i samfundet og velstand bl.a. i kraft af det tøj, som man ifører sig.
På denne måde kan man overbevise over for sig selv og omgivelserne, at man som minimum har en lige så stor eksistensberettigelse som de mennesker, man er omgivet af.
Selvfølgelig vil de indre/psykiske værdier som intelligens, menneskelige værdier m. m. stadig betyde noget, men den fysiske indpakning vil stadig have en stor betydning for, om der er nogen, der hæfter sig ved ens indre kvaliteter.
Når man bliver ældre, vil mulighederne for at forskønne sin fysiske krop ved hjælp af fysiske operationer blive mindre, samtidig med at kropsfunktionerne naturligt bliver svækkede med alderen, og er man ikke længere tilknyttet arbejdsmarkedet, så vil ens omgangskreds sandsynligvis skrumpe ind efterhånden, og der vil dermed heller ikke være det samme behov for at profilere sig selv udadtil som tidligere.
Disse omstændigheder kan betyde, at man som ældre vil fokusere mere på sine indre værdier og værdsætte dem ved i højere grad at anvende dem..
Det ændrer dog ikke op på, at selv om man er en lidt ældre person, så vil det ofte være sådan, at man forbinder den lykkelige tid i ens liv med den periode, hvor man stadig kunne gøre sig gældende med sin fysiske krop.
Set i lyset af det skrevne vil der derfor være rigtig mange mennesker, som vil have svært ved at forestille sig, hvordan man kan leve et lykkeligt liv uden sin fysiske krop, når den holder op med at fungere på et tidspunkt.
Er man en af de heldige, som har haft en lykkelig barndom, kan man prøve at huske tilbage på en tid, hvor man bare kunne være sig selv og ikke behøvede at iscenesætte sig selv. Man var bare elsket som det lille væsen, man nu engang var.
Kan man forestille sig det, så vil man også vide i sit hjerte, at man kan leve et lykkeligt liv uden en fysisk krop.
