Kære Fransiska
Jeg har læst dit svar til ”Sandy” med hensyn til, om det er skadeligt for helbredet at ryge og indånde røg og er sådan set enig med dig, men på det grundlag forstår jeg ikke rigtig, hvorfor folketinget forsøger at opstille en række restriktioner for rygning, først og fremmest på arbejdspladserne. Det lovpligtige rygestop kommer jo også til at gå ud over de mange rygere, som forstår at holde måde med rygningen, og hvis helbred tilsyneladende ikke tager skade af rygningen.
Med venlig hilsen
”Trisse”
Kære ”Trisse”:
Jeg kan godt forstå dine frustrationer, men regeringsmagten vil jo gerne forøge produktiviteten på de enkelte arbejdspladser på grund af konkurrencen fra udlandet, og det benytter den så videnskabens ”afgrænsede” undersøgelser til.
Således kan regeringsmagten påberåbe sig, at der er alt for mange medarbejderne på de enkelte arbejdspladser, som holder for mange pauser for at komme til at ryge, og det selvfølgelig går ud over produktiviteten på de aktuelle arbejdspladser, men her må modargumentet jo være, at er det et problem på en konkret virksomhed, så må den aktuelle virksomhed selv være den bedst egnede til at løse problemet, også fordi virksomheden selv har en økonomisk interesse i det.
Ser man på undersøgelsesgruppen af rygere, hvis helbred bevisligt tager skader af at ryge og indånde røg, så er det også spørgsmålet, om man forbedrer deres sundhed og dermed også deres produktivitet ved at forbyde dem at ryge.
Problemet med denne gruppe er nemlig, at de har et sårbart immunsystem og som sådan er ressourcesvage. Ressourcesvagheden kommer til udtryk ved, at de mange gange har svært ved at forholde sig til og engagere sig i den konkrete virkelighed, som de befinder sig i, og derfor kan få et behov for at flygte fra denne virkelighed, og dette kan netop give sig udtryk ved, at man ser sit snit til at holde en rygepause. Graden af ressourcesvaghed vil på denne måde afhænge af, hvor mange pauser der bliver holdt, og hvor lang tid den enkelte pause varer.
Det lyder måske lidt teoretisk, men hvem af os er ikke stødt på et menneske, som har følt sig utilpas i en given situation, og derfor har anvendt enhver mulighed for at sige, at det må være tid til at holde en rygepause.
Selv om man forbyder denne gruppe af mennesker at ryge og dermed også fratager dem muligheden for at samle kræfter til den virkelighed, som venter dem, så ændrer det ikke op den kendsgerning, at disse mennesker stadig vil være ressourcesvage.
I virkelighedens verden betyder det, at den givne gruppe af mennesker vil finde andre måder at blive forløst på, og her sætter kun fantasien grænser.
Taler vi om en arbejdsplads, kan man meget vel forestille sig, at tidligere rygere i stedet vil benytte deres pauser til at trøstespise med stigende overvægt blandt medarbejderne til følge, og så får regeringsmagten et nyt problem, som den så kan forsøge at løse.
Skal jeg komme med et råd til dig, så må det være, at du ikke behøver at have dårlig samvittighed over at ryge, bare du gør det med måde og benytter dig af de ”frirum”, hvor det trods alt stadig er lovligt at ryge.
Med venlig hilsen
”Fransiska”
