Kære Fransiska:

Glemmer du ikke kærligheden, når du udtaler dig om homoseksuelle/lesbiske par?

Med venlig hilsen

”Måneskin”

Kære ”Måneskin”:

Jeg glemmer desværre ikke kærligheden. Kærlighed er et ord, som er blevet misbrugt meget i tidens løb. Misbrugt, forstået på den måde, at det ofte bliver anvendt til at legitimere en uetisk adfærd.

Man må forstå, at kærligheden ikke er noget magisk eller guddommeligt, eller sagt på en anden måde så vil man altid kunne finde frem til en årsag til, at et menneske nærer kærlighed til et andet.

Et fællestræk for al kærlighed er, at man i sit hjerte føler, at det menneske, som man har fundet frem til, vil kunne medvirke at gøre ens liv lettere at leve igennem. Men en ting er jo, hvad man føler i sit hjerte, noget andet er hvordan det forholder sig i kendsgerningernes/virkelighedens verden.

Det er menneskeligt forståeligt, at man som homoseksuel/lesbisk gerne vil finde sammen med et menneske med det samme sårbare livsgrundlag som én selv, og det derfor kan være fristende at lade følelserne tage over, men rent etisk kan det vel næppe siges at være forsvarligt at bygge en familie op med et barn på det grundlag.

Med venlig hilsen

Fransiska

Kan to homoseksuelle/lesbiske udgøre en familie?

Et barn bliver født  på en naturlig biologisk måde ved, at en mand rent fysisk befrugter en kvinde. Hermed er der skabt en naturlig familie.

Et barn er så at sige et liv, der kommer ud af intetheden. Det ene øjeblik eksisterer det ikke, og det næste øjeblik er det en del af den fysiske verden.

For sådan et liv vil de forældre, som har skabt det, være dets rødder/fundament. Begge forældre bør selvfølgelig vise barnet så meget kærlighed og omsorg, at det føler, at det har en eksistensberettigelse.

Barnet forventer naturligt, at forældrene giver det de færdigheder, som er nødvendige for, at det kan få en harmonisk barndom og voksenliv.

En forventning som tager udgangspunkt i, at barnet ikke selv har bedt om at blive født.

Desværre er disse optimale omstændigheder ikke altid til stede. Måske kan den ene eller begge forældre ikke kan være der i forbindelse med hele barnets opvækst.

Måske er begge forældre heller ikke deres ansvar bevidst med hensyn til at give barnet de optimale opvækstbetingelser.

Forældre som fundament for et barn:

Det kan ikke siges for mange gange. For et barn vil dets forældre være dets fundament.

Forestiller man sig rent billedligt, at et barn er som et hus, der skal bygges op.

Skal dette hus eksistere så lang tid som muligt uden at man skal bruge en masse tid på at vedligeholde det, forudsætter det, at det liver bygget op på et solidt fundament.

Eller sagt på en anden måde at bliver der sat for mange spørgsmålstegn ved et barns eksistensberettigelse i løbet af dets barndom, så vil barnet i sit voksenliv skulle bruge en masse tid på at overbevise omverdenen om dets eksistensberettigelse.

Dette betyder ikke, at et sådant menneske ikke kan have et indholdsrigt/leveværdigt liv.

Der findes utallige eksempler på, at det er netop er sådanne mennesker, som er gået over i historien. Det skyldes, at de har haft et ekstra stort behov for at bevise deres eksistensberettigelse i forhold til omgivelserne.

Problemet er bare, at den slags mennesker aldrig bliver rigtige lykkelige,

De skal hele tiden holde sig i gang og bevise over for sig selv og deres omverden, at de har en eksistensberettigelse, netop fordi deres ”hus”/liv er bygget op på et usikkert fundament.

(Billedet kan ikke aktiveres)

Hermed er vi nået frem til det afgørende spørgsmål.

Kan 2 homoseksuelle/lesbiske mennesker udgøre en familie?

Eftersom en naturlig familie består af en far og en mor og mindst et fælles barn, kan 2 homoseksuelle/lesbiske mennesker ikke udgøre en optimal familie.

Dette forhold gør sig specielt gældende for homoseksuelle/seksuelle mennesker.

Disse mennesker har ofte været udsat for seksuelle krænkelser fra et eller flere mennesker i en tidsbegrænset periode i løbet af deres tidlige barndom.

Er ens eget liv bygget op på en usikker barndom, vil det blive usædvanligt svært at sikre, at et barn, som er i ens varetægt, kan få et harmonisk familieliv som voksen.

Kære Fransiska:

Jeg kan desværre ikke bidrage med så meget i forhold til din blog, men jeg vil alligevel nævne nogle kælenavne for homoseksuelle, som jeg til dels selv har fundet på. Endvidere sender jeg et billede, som måske meget godt illustrerer, hvad det er for et menneskeligt niveau, som de homoseksuelle befinder sig på.

Her kommer de:

Røvgnasker, røvpuler, numsejæger, numsebager, numserytter, glidecremespecialist, spillerrist, analrytter.

Slikkepindeekspert og kødfløjtevirtuos.

Med venlig hilsen

”Box”

Kære ”Box”:

Du skal have tak for dit ”bidrag”. Jeg håber, at dine kreative evner også kommer til udtryk på andre måder.

Med venlig hilsen

Fransiska Oberhausen

Hvorfor og hvordan legaliserer samfundet homoseksualitet?

(Billedet kan ikke aktiveres)

Kan det bevises rent videnskabeligt, at homoseksualitet er medfødt?

Det findes der i hvert fald nogle mennesker/grupper, som har en interesse i at tro.

Det videnskabelige element vil betyde, at mange mennesker opfatter det som ”en urokkelig sandhed”, at homoseksualitet er medfødt.

Af samme grund vil de homoseksuelle derfor heller ikke kunne pålægges noget ansvar for deres seksuelle orientering.

De homoseksuelle selv vil selvfølgelig have en interesse i at overbevise sig selv og andre om, at de er født som homoseksuelle.

Herved behøver de ikke at overveje at gå i behandling for deres homoseksualitet eller arbejde med deres seksualitet.

Den største interessepart er imidlertid det politiske system.

Samfundsøkonomien vil blive belastet betydeligt, hvis de homoseksuelle skal “helbredes”.

Det politiske styre har altså en økonomisk interesse i at normalisere/legalisere homoseksualitet.

Kan det bevises, at homoseksualitet er medfødt?

Det helt store spørgsmål er så, om det kan bevises rent videnskabeligt, at homoseksualitet er medfødt.

Den traditionelle videnskab kræver, at man rent fysisk kan ”måle” på en given faktor eller nogle forhold med nogle givne måleinstrumenter i forhold til et givet nulpunkt.

Skal man eksempelvis måle en given vejstrækning op, kan dette kun lade sig gøre, hvis man benytter et ”målebånd” med en internationalt anerkendt længdeenhed i forhold til et i forvejen fastlagt startpunkt.

Graden af homoseksualitet kan imidlertid ikke måles. Således er der en glidende overgang mellem at være homoseksuel og heteroseksuel.

Baglæns bevisførelse:

I stedet benytter de ”såkaldte videnskabsfolk” sig af en metode, som jeg vil kalde for baglæns bevisførelse.

Denne bevisførelse går ud på, at man finder frem til et fællestræk ved nogle mennesker, som man vælger at definere som homoseksuelle. Dette fællestræk kan f. eks. være, at det aktuelle menneske er forsynet med et ekstra gen.

Herefter leder man videre efter nogle flere såkaldte homoseksuelle, som også er forsynet med dette specielle gen. På et tidspunkt vil man nå frem til det antal mennesker, som kræves for, at “undersøgelsesmaterialet” kan kaldes videnskabeligt.

Den næste del af den ”videnskabelige” undersøgelse vil bestå i at sandsynliggøre, at tilstedeværelsen af det ekstra gen vil udmønte sig i en homoseksuel adfærd.

En stor del af undersøgelsen vil endvidere bestå i at forklare, hvorfor der findes homoseksuelle, som ikke er i besiddelse af dette ekstra gen, og hvorfor der findes heteroseksuelle, som er i besiddelse af dette gen.

Det siger nærmest sig selv, at med denne form for videnskabelighed vil man kunne bevise hvad som helst.

Man skal bare beslutte sig for på forhånd til, hvilket resultat man vil nå frem til. Yderligere skal man stille nogle forudsætninger op for undersøgelsen, som indebærer, at man vil kunne nå frem til netop dette resultat.

Sluttelig skal det siges, at ”videnskabsmændene” og deres hjælpere ikke nødvendigvis er bevidste om denne fremgangsmåde i deres hverdag.

Ellers ville det jo også blive for svært at leve med sig selv i udførelsen af arbejdet og i øvrigt at virke troværdig udadtil.

Det kan altså ikke bevises, at homoseksualitet er medfødt.

Det ved det politiske styre selvfølgelig godt.

Af samme årsag må de finde en anden måde at dække over deres økonomiske interesse i at legalisere homoseksualitet.

Måden består i at hylde den seksuelle mangfoldighed i samfundet, men hykleriet har trods alt sine grænser.

Således bifalder det politiske styre ikke alle former for seksualitet. Her kan nævnes pædofili som eksempel.

Hovedkonklusionen er under alle tilfælde, at det politiske system ikke har nogen menneskelig forståelse for de homoseksuelle, men udelukkende ønsker at sikre samfundsøkonomien.

Er homoseksualitet medfødt?

Grundlæggende set kan man have 2 forskellige holdninger til, hvordan man bliver homoseksuel/lesbisk.

Enten kan man betragte homoseksualitet som værende medfødt, eller man kan udvikle sig til at blive det i løbet af sin barndom.

For en homoseksuel af hjertet vil homoseksualitet forekomme som noget naturligt.

Dette skyldes, at man bliver udsat for grænseoverskridende intime berøringer fra et menneske med samme køn i en tidsbegrænset periode. Her taler vi om de første leveår.

I denne periode vil man som barn ikke betragte disse berøringer som noget grænseoverskridende. Det skyldes, at ens bevidsthed ikke er særlig udviklet på dette tidspunkt.

Som sådan vil man betragte berøringerne som noget naturligt og formentlig også som noget rart, fordi man har brug for specielt meget omsorg og nærhed i netop denne periode.

Barnet vil derfor helt naturligt blive ”programmeret” til at føle sig homoseksuelt/lesbisk.

Når overgrebene bare foresætter:

Fortsætter overgrebene ud over de første leveår, er situaionen en anden. Det samme forhold gør sig gældene, hvis overgrbene først finder sted efter de første leveår.

Her vil barnet være bevidst om, at berøringerne er grænseoverskridende.

Barnet kan selv  gøre omgivelserne opmærksomme på overgrebene eller vælge at tie af forskellige årsager..

Omgivelserne kan også selv blive opmærksomme på barnets afvigende adfærd og dermed også imuligheden for, at der kan være tale om et misbrug/overgreb i forhold til barnet.

Hvorvidt barnet herefter kan udvikle sig til et normalt heteroseksuelt menneske, vil i høj grad afhænge af omgivelsernes efterfølgende indsats.

Får barnet ikke den tilstrækkelige hjælp, kan det meget vel resultere i, at barnet kommer til at afvige fra den almindelige heteroseksuelle norm i sit voksenliv.

Herved forstås, at barnet kan udvikle sig til at blive homoseksuelt, biseksuelt, pædofilt eller seksuelt afvigende på anden måde.

Under alle tilfælde har barnet været udsat for seksuelle overgreb i sin barndom.

Det betyder, at det er det fundament, som barnet skal bygge sin tilværelse op på.

Derfor kan det også være fristende at tiltage sig den tro, at ens seksualitet er medfødt, så man på denne måde undgår at arbejde med sin seksualitet som voksen.